Vilkår og Retningslinjer
Vilkår og retningslinjer for leje af depotrum hos Depotrumbillund.dk
Det lejede.
Lejer må kun opbevare egne ting i det lejede depot.
Depotet må ikke indeholde brandfarligt eller eksplosivt gods, mad, planter,
ildelugtende og let fordærvelige varer, ej heller dyr. Det er ikke tilladt at
opbevare tredjemands gods eller lade tredjemand benytte det lejede depot.
Gangarealet skal altid være fremkommelig, hvilket vil
sige der ikke må efterlades noget. Efterlades der effekter på gangarealet
fjernes dette uden ansvar og på lejers bekostning. Flyttekasser og andet affald
må ikke efterlades i eller udenfor bygningerne.
Fremleje af depotet ikke er tilladt. Såfremt lejers
gods forårsager skade på andre genstande eller bygninger er lejer
erstatningsansvarlige over for udlejer. Lejer må ikke fortage ændringer af
depotet.
Lejeperiode
Minimumsperiode er 1 kalendermåned. Påbegyndes et lejemål i en igangværende
måned tillægges denne, således der på første betaling vil være X dage + fuld
måned.
Betaling
Gebyr for oprettelse af aftalen er 125 kr. I første
betaling betales der et depositum på 1 måneds leje. Efterfølgende forudbetaling
skal ske senest den 1. i måneden med beløb svarende til den anførte månedlige
leje frem til lejeperiodens udløb.
Lejen betales månedsvis forud. Lejen forfalder til betaling hver den 1. i måneden. Lejer er forpligtet til at indbetale lejebeløbet ved forfald (senest den 1. i måneden). Manglende eller forsinket betaling kan medføre, at adgangen til det lejede depot bliver spærret og først åbnes igen ved betaling af det skyldige beløb + rykkergebyr af 125kr. og renter.
Betaling skal ske ved bank-overførsel til Danske Bank:
Reg. Nr: 3409 – Konto: 127 181 36
Anfør altid dit navn, således din betaling registreres
korrekt – tak.
Opsigelse
Opsigelsesvarslet af lejeraftalen fra lejers side er minimum 30 dage til udgang
af en måned. Opsigelse sendes pr sms eller email til udlejer. Udlejer kan
opsige lejemålet med løbende måned + 3 måneder skriftligt til lejer.
Ved lejemålets ophør skal depotet afleveres ryddet og rengjort. Såfremt depotet på ophørstidspunktet ikke er i tilfredsstillende stand, er udlejer berettiget til at istandsætte depotet for lejers regning. Lejer er desuden forpligtet til at betale leje i istandsættelsesperioden.
Såfremt lejer ikke senest kl. 12.00 på fraflytningsdagen har opfyldt denne forpligtelse er udlejer berettiget til at tømme og rengøre depotet for lejers regning. Lejer er forpligtet til at betale de afholdte udgifter i denne forbindelse, svarende til 300 kr/m2. Udlejer vælger i hvilket omfang det efterladte skal bortskaffes. Er lejemålet ikke fraflyttet på aftalte fraflytningsdag, påhviler det lejer at betale leje for hele den kommende måned. Ved opsigelsen skal lejer oplyse konto nummer for refusion af sit depositum.
Adgang
Lejer har adgang
til det lejede depot fra 06.00 til 22.00 via oplyst adgangskode. Lejer har
pligt til at sikre yderste dør er forsvarligt aflåst når bygningen forlades. Er
yderste dør ikke aflåst når bygningen forlades opkræves et gebyr på 150 kr.
Lejer må under ingen omstændigheder videregive sin adgangskode til tredjemand. Sker dette, hæfter lejer for eventuelle skader, tyveri, hærværk mv der registreres via overvågningssystemet.
Misligholdelse
Er lejen
forsinket, kan udlejer med 10 dages varsel opsige lejemålet. Såfremt lejemålet
opsiges eller ophæves af udlejer, er lejer fortsat forpligtet til at betale
leje indtil depotet er tømt, ryddet og rengjort samt afleveret uaflåst.
I tilfælde af lejers misligholdelse af lejeaftalen har udlejer tilbageholdelsesret i genstande, der på misligholdelsestidspunktet opbevares. Tilbageholdelsesretten udøves til sikkerhed for dækning af ethvert krav udlejer må have mod lejer, samt rimelige omkostninger som udlejer kan have i forbindelse med lejers misligholdelse.
Effekter der opbevares i det lejede på tidspunkt for udlejers spærring af rummet, er overgivet til udlejer i håndpant til sikkerhed for ethvert krav udlejer måtte have mod lejer. Lejer meddeler udlejer uigenkaldelig fuldmagt til bedst muligt at bortsælge de i depotets værende ting på tidspunktet for udlejers spærring af depotet. Et eventuelt beløb fra salget bruges til at dække ethvert krav, udlejer måtte have mod lejer. Øvrige effekter er udlejer berettiget til at bortskaffe permanent.
Udlejers udøvelse af sine rettigheder i henhold til fuldmagten er betinget af, at den skyldige leje på trods af skriftligt påkrav, ikke er indbetalt inden udløbet af den påkrævet fastsatte betalingsfrist, samt at udlejer efter betalingsfristens udløb med mindst 3 ugers forudgående varsel har givet lejer meddelelse om, at lejers effekter vil blive bortsolgt medmindre enhver forfalden ydelse i lejeforholdet er udlignet.
Øvrigt
Opbevaring i det lejede depot sker for lejers regning
og risiko. Udlejer er ikke ansvarlig for, om lejer får tab, der måtte opstå som
følge af, at lejers opbevarede genstande bliver beskadiget ved brand, tyveri,
skadedyrsangreb, vandskade, hærværk m.v. Det er alene lejers ansvar at have
eventuelle forsikringer på plads og afklarer selv eventuelle
forsikringsspørgsmål med eget forsikringsselskab.Udlejer har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når
forholdene kræver det, herunder hvis der opstår fare for skader eller lækage,
samt med henblik på udnyttelse af sine rettigheder i henhold til salgsfuldmagt
ved lejers misligholdelse.
Adresseændringer og ændring af telefonnumre, mailadresser m.v. skal straks meddeles til udlejer. Meddelelser, som udlejer sender til den seneste af lejers oplyste adresse, er altid bindende for lejer.Ændringer i kontraktlige vilkår kan ske ved forudgående skriftligt varsel til lejer svarende til opsigelsesvarslet fra udlejers side.
Lejer er orienteret om at området videoovervåges.
DepotrumBillund.dk
Bøgvadvej 103
7183 Randbøl
Tlf: +45 6969 1969